De første computere
Min første computer var en Butler, som jeg fik i 1986. To år senere, i 1988, fik jeg en Commodore 64. Det var på Commodore 64, jeg begyndte at lave mine første små programmer. Det var selvfølgelig meget enkelt, men oplevelsen af, at man selv kunne få en maskine til at gøre noget, man havde tænkt sig frem til, satte sig fast.
Computeren var ikke bare noget, man brugte. Den var også noget, man kunne undersøge, eksperimentere med og forme.
Linux åbnede en helt anden verden
Omkring år 2000 blev jeg for alvor fascineret af Linux. Det, der tiltrak mig, var ikke én bestemt distribution, men alle mulighederne. Sammenlignet med Windows oplevede jeg Linux som langt mere åbent.
Man kunne vælge næsten alt: skrivebordsmiljø, programmer, services, filsystemer og den måde, systemet skulle bygges op på. Man kunne kigge ind bag overfladen og faktisk forstå, hvad maskinen lavede. Hvis noget ikke passede, kunne man ofte ændre det.
Frihed på beskedent hardware
Som ung omkring år 2000 havde jeg ikke mange penge, og det gjorde Linux ekstra interessant. Man behøvede ikke nødvendigvis den nyeste eller dyreste computer for at få et brugbart system.
Linux kunne bringe liv i ganske beskedent hardware, og man kunne selv vælge et let skrivebord eller kun installere det, man faktisk havde brug for. Det passede både til økonomien og til min lyst til at få mest muligt ud af det udstyr, jeg havde.
Gentoo blev favoritten
Senere fandt jeg Gentoo, og det blev den Linux-distribution, jeg blev mest glad for. Gentoo passede perfekt til fascinationen af selv at forstå systemet.
Man installerede ikke bare et færdigt produkt; man tog stilling til systemet undervejs, byggede det op og lærte det at kende. Det kunne være tidskrævende, men netop arbejdet med systemet var en del af fornøjelsen. Når det virkede, føltes det virkelig som ens eget.
Ti år væk fra Linux
Omkring 2016 gled Linux ud af min daglige computerbrug. Fra 2016 til 2026 var jeg i praksis væk fra Linux. Ti år er lang tid i computerverdenen.
Da jeg vendte tilbage i 2026, var meget velkendt, men meget var også forandret. Det interessante ved at komme tilbage var derfor både genkendelsen og følelsen af at skulle lære dele af Linux-verdenen på ny.
Tilbage i 2026
Denne gang er mit Linux-setup delt i to. På serveren bruger jeg Ubuntu. Her er målet først og fremmest, at systemet skal være stabilt, overskueligt og kunne passe de tjenester, jeg gerne vil have kørende hjemme.
På min almindelige PC bruger jeg Nobara. Hvor serveren skal passe sit arbejde i baggrunden, er Nobara-maskinen den computer, jeg sidder foran og bruger til daglig.
Boldrupgaard som Linux-projekt
Serveren på Boldrupgaard er på mange måder blevet mit praktiske genbekendtskab med Linux. Det begyndte som en server, men er efterhånden blevet til et lille selvhostet miljø med blandt andet Docker, reverse proxy, fælles login, Home Assistant, medieservices og denne hjemmeside.
Jeg er ikke vendt tilbage for at genskabe præcis det system, jeg havde for mange år siden. Jeg er vendt tilbage til den samme nysgerrighed — bare med nye værktøjer og nye projekter.