Listen er ikke en rangering. Det er bare otte personer, jeg finder spændende – fra fysik og astronomi til software, kunstig intelligens, filosofi og personlig udvikling.
Teoretisk fysik
Holger Bech Nielsen
Holger Bech Nielsen er dansk teoretisk fysiker og emeritus ved Niels Bohr Institutet. Hans arbejde ligger især inden for højenergifysik og teorier om universets mest grundlæggende bestanddele, og han forbindes blandt andet med tidlige bidrag til strengteori.
Noget af det, jeg især synes godt om ved Holger Bech Nielsen, er hans villighed til at lege med idéer helt ude ved kanten af det, vi ved. Jeg holder især af hans spekulative teori om, at “Gud” stoppede SSC-collideren, fordi den ville producere for mange Higgs-partikler, og af den beslægtede idé om, at begivenheder i fremtiden måske kan påvirke fortiden. Sammen med Masao Ninomiya beskrev han netop modeller for sådan en “indflydelse fra fremtiden”. Det er ikke etableret fysik, men netop den slags dristige tankeeksperimenter gør ham spændende for mig.
Astrofysik · formidling
Anja C. Andersen
Anja C. Andersen er professor i astrofysik ved Niels Bohr Institutet og arbejder blandt andet med kosmisk støv, stjernedannelse og formidling af astronomi. Hun er samtidig en af de forskere, der formår at forklare svære emner uden at gøre dem flade.
Jeg synes især, hun er god i podcasten Flyvende tallerken sammen med Frederik Dirks Gottlieb. Hun er god til at holde fast i den naturvidenskabelige skepsis og samtidig bevare nysgerrigheden, når samtalen handler om UFO’er, liv i universet og observationer, vi endnu ikke forstår. Den kombination fungerer rigtig godt i podcastformat.
Det, jeg især finder spændende ved Anja C. Andersen, er kombinationen af forskning og formidling. Hun beskæftiger sig med et meget specialiseret forskningsområde, men bruger samtidig en stor del af sin tid på at gøre naturvidenskab forståelig og interessant for mennesker, der ikke selv arbejder med astrofysik.
Teoretisk fysik · formidling
Michio Kaku
Michio Kaku er amerikansk teoretisk fysiker, professor og videnskabsformidler. Hans faglige arbejde er knyttet til strengteori og string field theory, mens han for et langt større publikum er kendt gennem bøger, radio, tv og foredrag om fysik og teknologi.
Han har blandt andet skrevet om kvantecomputere, fremtidens teknologi, menneskets mulighed for at bevæge sig ud i rummet og fysikernes søgen efter en samlet teori for naturens fundamentale kræfter.
Det, jeg finder interessant ved Kaku, er hans evne til at tage spørgsmål, der normalt hører hjemme på universiteternes fysikinstitutter, og stille dem i en form, som næsten alle kan forholde sig til. Han bevæger sig ofte fra veletableret fysik over i mere spekulative fremtidsscenarier, og netop derfor synes jeg, han er interessant at lytte til – så længe man husker forskellen mellem det, fysikken allerede ved, og det, der stadig er mulighed og spekulation.
Filosofi · AI · fremtid
Nick Bostrom
Nick Bostrom er svenskfødt filosof med baggrund i blandt andet filosofi, kunstig intelligens, logik og teoretisk fysik. Han grundlagde og ledede Future of Humanity Institute ved Oxford fra 2005 til 2024 og har især arbejdet med langsigtede spørgsmål om teknologi og menneskehedens fremtid.
Jeg finder ham spændende, fordi han tager spørgsmål alvorligt, som let kan lyde som science fiction: superintelligens, eksistentielle risici, simuleringsargumentet og hvad der sker, hvis vores teknologiske evner vokser hurtigere end vores evne til at styre dem. Man behøver ikke være enig i alle hans konklusioner for at få meget ud af selve måden, han stiller spørgsmålene på.
C++ · programmeringssprog
Bjarne Stroustrup
Danske Bjarne Stroustrup er designeren og den oprindelige implementator af programmeringssproget C++. Han begyndte udviklingen på Bell Labs, og sproget voksede siden til et af de mest betydningsfulde programmeringssprog inden for blandt andet operativsystemer, spil, browsere, finansielle systemer, indlejrede systemer og anden software, hvor ydelse og kontrol over hardwaren er vigtig.
Det interessante ved C++ er, at sproget forsøger at spænde over et enormt område. Det skal kunne arbejde meget tæt på maskinen, men samtidig understøtte abstraktioner, som gør det muligt at bygge meget store programmer.
Stroustrup har ikke blot skabt sproget. Han har gennem årtier arbejdet med dets design, standardisering og undervisning og skrevet flere af de bøger, der har formet måden, C++ bliver lært og anvendt på. Jeg synes også, det er lidt fascinerende, at en dansker fra Aarhus har sat så markant et aftryk på softwareverdenen.
Linux · software
Linus Torvalds
Linus Torvalds begyndte i 1991 arbejdet på den kerne, der blev til Linux. I dag ligger Linux under enorme dele af den digitale infrastruktur: servere, supercomputere, Android-enheder, indlejrede systemer og selvfølgelig almindelige Linux-computere. I 2005 skabte Torvalds desuden versionsstyringssystemet Git.
Det fascinerende er ikke kun selve koden, men hvad projekterne udviklede sig til. Linux viste i meget stor skala, at tusindvis af udviklere spredt over hele verden faktisk kunne samarbejde om et enormt teknisk projekt med åben kildekode. Git blev på samme måde et værktøj, der voksede langt ud over sit oprindelige formål.
For mig er Torvalds derfor et godt eksempel på en person, hvor pragmatisk ingeniørarbejde endte med at få konsekvenser langt ud over det oprindelige projekt.
Fri software
Richard Stallman
Richard Stallman startede GNU-projektet i 1980'erne og blev en central figur i den bevægelse, der argumenterer for, at brugere skal have frihed til at køre, undersøge, ændre og dele software. Han grundlagde Free Software Foundation og stod bag eller bidrog til centrale GNU-værktøjer som GNU Emacs og GCC samt idéen om copyleft og GNU General Public License.
Det interessante ved Stallman er efter min mening, at hans bidrag ikke kun handler om programmering. Han stillede et mere grundlæggende spørgsmål: Hvilke rettigheder bør den, der bruger en computer, egentlig have over den software, computeren kører?
Man behøver ikke være enig med ham i alle konklusioner for at se betydningen af spørgsmålet. Mange af de værktøjer og licenser, der gjorde det muligt for fri software og senere store dele af open source-verdenen at vokse, hænger direkte sammen med det arbejde.
Personlig udvikling
Louise Hay
Louise Hay var amerikansk forfatter, foredragsholder og grundlægger af Hay House. Hun blev især kendt for bøger om affirmationer, selvforståelse og personlig udvikling – særligt You Can Heal Your Life.
Det, jeg finder spændende ved Louise Hay, er ikke nødvendigvis, at jeg er enig i alt, hvad hun stod for, men at hun fik enorm betydning for, hvordan mange mennesker taler om tanker, mønstre og ansvar for eget liv. Hun er en af de personer, som tydeligt har præget et helt felt og skabt et sprog, som stadig bruges i dag.
Forskellige mennesker – samme nysgerrighed
De kommer fra vidt forskellige fag og traditioner. Nogle forsøger at forstå universets mest grundlæggende regler, andre bygger den software, vi bruger, eller undersøger hvor kunstig intelligens og ny teknologi kan føre os hen. Louise Hay hører til i en helt anden kategori, men har på sin egen måde sat tydelige spor i den måde mange mennesker taler om personlig udvikling og selvforståelse.
Det fælles for dem på listen er, at de får mig til at tænke videre. Det er måske den bedste grund til at finde et menneske spændende.