The Matrix fra 1999 er først og fremmest en virkelig god film. Den fungerer som actionfilm, science fiction og cyberpunk, men den satte også en masse tanker i gang hos mig. Hvad er virkeligt, og hvor sikkert kan vi egentlig vide, at den virkelighed vi oplever, er den grundlæggende virkelighed?
Det er her, jeg synes forbindelsen til Nick Bostrom er interessant. Filmen kom før hans akademiske simulation argument fra 2003, så den bygger ikke på hans argument. Men Bostrom har selv peget på, at The Matrix fik mange mennesker til at tænke over virkelighedens natur. Hans eget argument stiller et beslægtet spørgsmål: om en teknologisk avanceret civilisation kunne skabe så mange realistiske simulationer, at vi må tage muligheden alvorligt for selv at befinde os i en.
Den er underholdende nok til bare at være en god film, men samtidig efterlader den et lille filosofisk irritationsmoment: Hvor sikker er man egentlig på, at verden er, som den ser ud?