
Jeg vil som udgangspunkt helst lave min egen sennep, fordi det giver en helt anden frihed. Når man laver den selv, kan man styre styrken, sødmen, syren og hvor grov den skal være. Mange købte sennepper kan være udmærkede, men de bliver let enten for glatte, for søde eller lidt anonyme. Hjemmelavet sennep føles mere levende.
Grundidéen er enkel: sennepsfrø, væske, salt og tid. Resten handler om, hvad man vil have frem. Jeg bruger gerne en blanding af gule og brune sennepsfrø. De gule giver en rundere smag, mens de brune giver mere bid. Eddike og vand er et godt udgangspunkt, og så kan man bygge smag ovenpå med honning, sukker eller krydderier.
Grundbase
150 g sennepsfrø, 1½ dl æblecidereddike, 1 dl vand, 1½ tsk salt. Lad det stå natten over før blendning.
Det vigtige
Blender man helt glat, får man en klassisk sennep. Blender man kun delvist, får man mere struktur og karakter.
Modning
Nylavet sennep kan virke skarp. Efter et par dage i køleskab bliver smagen mere afrundet.
Stærk sennep
- 150 g gule og brune sennepsfrø (cirka halvt af hver)
- 1½ dl æblecidereddike
- 1 dl koldt vand
- 1½ tsk salt
- 1 spsk honning eller sukker – kun nok til at runde af
Lad frøene trække i væsken natten over. Blend forholdsvis fint, men ikke nødvendigvis helt glat. Den skal bide godt, så jeg holder sødmen nede. Hvis den bliver for massiv, kan man spæde med en anelse vand eller lidt ekstra eddike.
Sød sennep
- 150 g primært gule sennepsfrø
- 1 dl lys eddike eller æblecidereddike
- 1 dl vand
- 1½ tsk salt
- 3–4 spsk honning eller brun farin
Her skal smagen være rundere. Jeg blender den gerne glattere og smager til med honning, til den får den balance mellem sødt og skarpt, som passer til pølser, frikadeller eller skinke.
Meget grov sennep
- 100 g gule sennepsfrø
- 100 g brune sennepsfrø
- 1½ dl æblecidereddike
- 1 dl mørk øl eller vand
- 1½ tsk salt
- 1–2 spsk honning
Denne blender jeg kun kort, så mange af frøene bliver hele eller halvt knuste. Det giver en meget grov, rustik sennep, som passer rigtig godt til kraftigere retter og charcuteri.
Den bliver mere personlig. Man kan lave den stærkere, grovere, sødere eller mere syrlig, og det er netop det, der gør det værd at bruge tid på.